Find den rette frugtpresse til din æblehøst!
Der er intet som smagen af nypresset most fra egne æbler. Men for at få det bedste resultat – og for at processen skal være en fornøjelse – er det vigtigt at vælge en presse, der passer til både din mængde af frugt og dit temperament.
Hos os finder du tre forskellige typer pressere, der dækker alt fra hyggeligt hjemmebrug til det større private mosteri.
Klassiske håndbetjente skruepresser
Den traditionelle skruepresse er til dig, der nyder det gode gamle håndværk. Det er en enkel og driftssikker maskine, hvor du manuelt skruer pressepladen ned mod den knuste frugtmasse. De er perfekte, hvis du har et par enkelte træer og ser mostningen som en hyggelig aktivitet for hele familien, hvor alle kan være med til at tage fat.
Hydrauliske frugtpresser med donkraft
Hvis du vil have mere kraft og samtidig ønsker fuld kontrol over hele presseprocessen, er en hydraulisk presse det rette valg. Her bruger du en donkraft - præcis som når man skifter dæk på en bil - til at skabe et enormt tryk med minimal fysisk anstrengelse. Det smarte er, at du manuelt kan styre trykket og mærke, hvordan mosten bliver presset ud, hvilket sikrer, at du får udnyttet frugten maksimalt. Det er solidt og effektivt grej til den seriøse haveejer, der vil have professionelle resultater uden at miste følelsen med arbejdet.
Supereffektive vanddrevne hydropresser
Vil du have det så nemt og effektivt som muligt? En hydropresse kører hverken på strøm eller muskelkraft, men på helt almindeligt vandtryk fra din haveslange. Inde i pressen sidder en gummimembran, der udvider sig og presser frugten jævnt ud mod kurvens sider. Det er den hurtigste metode, vi har, og den giver et fantastisk udbytte. Ideel til dig med rigtig mange kilo frugt eller til dem, der bare vil have den mest moderne løsning.
Hvilken frugtpresse skal du vælge?
